EUS
Til dig der har en STX, HTX eller HF

EUS

Er du i tvivl om, hvad du skal bruge studenterhuen til? Så er en karriere i erhvervslivet en mulighed.

Har du allerede taget en STX, HF eller en HTX? Så kan du tage en EUD Student og på bare 5 uger være klar til en elevplads i en virksomhed.

Med en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HF eller HTX), der er adgangskravet til en EUS, kan du nemlig få afkortet grundforløbet på EUD-uddannelsen. Med dette afkortede grundforløb er du som EUS klar til en elevplads i en virksomhed efter de 5 uger. Elevtiden varer fra 1 til 2 år, og du får elevløn under elevtiden.

Fag på EUS

Du modtager undervisning i fag, der er målrettede din uddannelsesretning:

Forløbet afsluttes med en grundfagseksamen og en grundforløbseksamen inden for uddannelsesretningerne kontor, handel eller butik (detail).

Studievejledning

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores studievejleder Mette Fogtmann Johannson – hun kan også hjælpe dig med en tilmelding til uddannelsen.

Studievejleder Mette Fogtmann Johannson

Mette Fogtmann Johannson

Studievejleder EUD/EUX

Mail: mj@hhs.dk
Tlf: 28 55 27 66

KONTORUDDANNELSEN

Nogle danske virksomheder opnår stor succes og er dermed med til at øge velstanden hos virksomhedens ejere, dens medarbejdere og hele samfundet. Virksomhedsøkonomi handler om, hvordan man træffer beslutninger, der øger chancen for, at en virksomhed klarer sig godt.

Nogle gange kan man tage udgangspunkt i, hvordan andre succesfulde virksomheder har gjort og så bygge sin virksomhed op efter samme mønster. Derfor ser vi i faget meget på konkrete virksomheder, og hvad der har været årsagerne til deres fremgang.

Andre gange er det mere fornuftigt at bruge mere generelle modeller og teorier, for at finde frem til hvilke tiltag, en virksomhed bør overveje. Dette er årsagen til, at vi ud over det meget praksisnære også beskæftiger os med en mere forskningsbaseret tilgang til virksomheder.

Hvorfor koster et par Hummel-sko, der produceres for 50 kr., 1000 kr. i butikken? Hvordan kan det være, at Pandora producerer deres smykker i Thailand? Hvad er årsagerne til, at Vestas er verdens førende vindmølleproducent? Og hvorledes er det lykkedes Carlsberg at blive et af verdens største bryggerier? Alle disse spørgsmål har virksomhedsøkonomi et svar på.

Erhvervsinformatik C er et IT-fag, hvor du bliver klædt på til fremtidens samfund og arbejdsmarked. I den verden, vi lever i, er indsamling og brugen af data en central del af efterhånden mange virksomheders forretning. Som brugere og kunder hos store teknologibaserede firmaer som Facebook, TikTok og Netflix, er en forståelse af hvilke data, de indsamler, hvordan de samler dem, og hvad de bruger dem til, vigtig at kunne tage stilling til.

Erhvervsinformatik har tre kerneområder, der tilsammen gør dig klar til at kunne bevæge dig informeret og sikker ud på internettet, uanset om det er derhjemme, i skolen eller på arbejde.

Det første kerneområde hedder Digital Myndiggørelse, og det går kort sagt ud på at kunne undersøge forskellige former for teknologier på en kritisk måde. Her arbejder vi for eksempel med grundlæggende IT-sikkerhed såsom kryptering og generel beskyttelse mod hackerangreb og virus. Du vil også komme til at lære, hvordan man laver en teknologianalyse, hvor man kigger på et bestemt IT-produkt, for eksempel en app eller nogle AirPods, og så analyserer dets udseende, funktioner, formål og hvordan det ville kunne bruges til noget nyt.

Det andet og tredje kerneområde, vi arbejder med, hænger rimeligt meget sammen. Det andet kerneområde handler om, hvordan man kan tage en idé til et IT-produkt, og arbejde med at udvikle den idé, indtil man har et endeligt produkt, og det tredje handler blandt andet om databaser, algoritmer og programmering. Når du er færdig med faget, vil du have en bedre overordnet forståelse for, hvordan IT-systemer virker, udvikles og kan bruges i forskellige sammenhænge.

I faget arbejder eleven med den brancheretning, som eleven har valgt. Hos os på Det Blå Gymnasium er det enten: Detail, Kontor eller Handel.

Det vil sige, at man arbejde med den valgte brancheretnings relevante metoder, faglig dokumentation og teorier. I USF arbejder eleven med at koble teorierne fra Grundfagene på uddannelsen i fiktiv virksomhed og driften af denne. Dette ender som en dokumentionsopgave og til sidst Grundforløbsprøven, som eleven skal består for at overgå til Hovedforløbet af deres uddannelse.

HANDELS- ELLER DETAILUDDANNELSEN

Nogle danske virksomheder opnår stor succes og er dermed med til at øge velstanden hos virksomhedens ejere, dens medarbejdere og hele samfundet. Virksomhedsøkonomi handler om, hvordan man træffer beslutninger, der øger chancen for, at en virksomhed klarer sig godt.

Nogle gange kan man tage udgangspunkt i, hvordan andre succesfulde virksomheder har gjort og så bygge sin virksomhed op efter samme mønster. Derfor ser vi i faget meget på konkrete virksomheder, og hvad der har været årsagerne til deres fremgang.

Andre gange er det mere fornuftigt at bruge mere generelle modeller og teorier, for at finde frem til hvilke tiltag, en virksomhed bør overveje. Dette er årsagen til, at vi ud over det meget praksisnære også beskæftiger os med en mere forskningsbaseret tilgang til virksomheder.

Hvorfor koster et par Hummel-sko, der produceres for 50 kr., 1000 kr. i butikken? Hvordan kan det være, at Pandora producerer deres smykker i Thailand? Hvad er årsagerne til, at Vestas er verdens førende vindmølleproducent? Og hvorledes er det lykkedes Carlsberg at blive et af verdens største bryggerier? Alle disse spørgsmål har virksomhedsøkonomi et svar på.

Kan du lide at vinde? Så vil faget Afsætning tiltale dig. Det handler nemlig om, hvordan virksomheder ved hjælp af langsigtet planlægning kan vinde markedsandele fra konkurrenterne og få succes på et marked. For at kunne lægge denne strategi lærer vores elever at undersøge kundernes adfærd, når de køber varer som eksempelvis en mobiltelefon samt at undersøge konkurrenterne. Du lærer også at lave reklamekampagner og i det hele taget at skræddersy det helt rigtige tilbud af produkter og priser til din målgruppe.

I faget afsætning arbejder vi ikke kun med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden, du lærer også, hvordan virksomheder kan vælge eksportmarkeder og tage højde for de fremmede kulturer ved eksport.

Dermed fylder emner som virksomhedens omverdensforhold, markedsudvælgelse, konkurrence-, vækst- og porteføljestrategier, segmentering og målgruppevalg samt virksomhedens marketingmix meget i faget Afsætning.

I faget arbejder eleven med den brancheretning, som eleven har valgt. Hos os på Det Blå Gymnasium er det enten: Detail, Kontor eller Handel.

Det vil sige, at man arbejde med den valgte brancheretnings relevante metoder, faglig dokumentation og teorier. I USF arbejder eleven med at koble teorierne fra Grundfagene på uddannelsen i fiktiv virksomhed og driften af denne. Dette ender som en dokumentionsopgave og til sidst Grundforløbsprøven, som eleven skal består for at overgå til Hovedforløbet af deres uddannelse.

Elevplads

Du skal selv finde en elevplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet.

Hvis du ikke kan finde en praktikplads, har du på alle 3 uddannelsesretninger mulighed for at komme i skolepraktik. Skolepraktikken foregår i et praktikcenter.

Økonomi / Deltagerbetaling

Der er ingen deltagerbetaling. Under grundforløbet er du berettiget til SU, hvis du er over 18 år. Er du allerede begyndt i en elevplads, får du elevløn i skoleugerne.

Opstart

EUS opstartes 2024

Er du over 25 år og overvejer en EUS?

Hvis du er fyldt 25 år, begynder din erhvervsuddannelse med en realkompetencevurdering (RKV). Her tilrettelægges din uddannelse på baggrund af en kompetencevurdering, det vil sige en vurdering af den uddannelse og den erfaring, du allerede har.

Vurderingen foregår som en samtale her på skolen. Inden samtalen er det en stor fordel, hvis du har oprettet dig på minkompetencemappe.dk. Minkompetencemappe.dk er et rigtigt godt værktøj til at samle og organisere din dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.