VALG AF EUD-UDDANNELSE
Hvad kan jeg blive?

Hvilke jobmuligheder har jeg bagefter, og hvilken EUD-uddannelse passer til mig?

Det kan være svært at vælge uddannelse, og det ved vi her på Det Blå Gymnasium. Det er derfor vigtigt, at du tager dig tid til at finde ud af, hvilke erhverv, der passer til dine interesser og kompetencer. Her kan du læse om, hvad du kan blive med henholdsvis en EUD Detail og en EUD Handel med i bagagen. Derudover er du naturligvis altid velkommen til at kontakte vores EUD studievejleder på Det Blå Gymnasium.

EUD Detail – hvad kan jeg blive?

En salgsassistent arbejder med salg og almindelige opgaver i butikken. På EUD-uddannelsen i detailhandel bliver du undervist i salg og lærer, hvordan du betjener og vejleder kunder.

På Det Blå Gymnasium lærer du også, hvordan du præsenterer varerne, så butikken fremstår indbydende, og om butikkens økonomi. Du skal også kunne bestille nye varer hjem, når det er nødvendigt.

Salgsassistenter kan arbejde som ansatte i butikker, supermarkeder, stormagasiner eller med digital handel i detailhandelsbranchen, eller de kan åbne egen butik.

EUD Handel – Hvad kan jeg blive?

Som EUD handelsuddannet kan du arbejde med handel i mange sammenhænge, herunder især handel mellem virksomheder. På Det Blå Gymnasium lærer du om salg, indkøb og logistik.

En vigtig del af arbejdet går ud på at være med til at skabe værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste. Derfor lærer du også under uddannelsen at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt at indkøbe varer i passende mængder.

Som handelsuddannet kan du arbejde i handelsvirksomheder eller starte din egen handelsvirksomhed. Du kan få job i virksomheder, der handler med virksomheder (også kaldet Business-to-Business). Her ville du kunne få job i eksempelvis en salgsafdeling eller en indkøbsafdeling.