Skræddersyede kursusforløb
En investering i din virksomheds fremtid

 

Hos Det Blå Gymnasium, Haderslev Handelsskole tilbyder vi skræddersyede kursusforløb inden for ordblindeundervisning (OBU) og Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk, matematik, it og digitale værktøjer.

Vi har et erfarent team af undervisere, der er specialiseret i at hjælpe voksne med at lære og udvikle sig. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov og tilrettelægger undervisningen, så den er relevant og brugbar i medarbejderens jobfunktion.

Undervisningen gør det nemmere for medarbejderne at gennemføre både faglige kurser og de daglige arbejdsopgaver. Det styrker selvtilliden og giver den enkelte medarbejder et højere selvværd – som i sidste ende vil kunne ses på såvel den menneskelige som den økonomiske bundlinje.

Kurser med fuld fleksibilitet

Kurserne varer op til 60 timer og kan tilrettelægges nøjagtigt, som det passer ind i virksomhedens kalender.

Virksomhedshold eller Åbent Værksted?

Har jeres virksomhed minimum 12 medarbejdere, der ønsker at deltage, kommer vi gerne og underviser lokalt på jeres virksomhed. Alternativt er jeres medarbejdere velkomne i vores Åbne Værksted i vores lokaler i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

Økonomi og tilskud

Undervisningen er gratis for alle, der er over 18 år og er i målgruppen. Der kan søges VEU-godtgørelse.

Kontakt Tom Christensen på telefon 30484712 eller mail toc@hhs.dk, hvis I har brug for rådgivning eller besøg af en konsulent.